Handelsbetingelser hos [jo:ga] Go

Når du opretter et medlemskab hos [jo:ga] Go, accepterer du de vilkår og betingelser, der foreligger. Du skal bekræfte, at du har gennemlæst forretningsbetingelserne, og at du er indforstået med dem, inden du opretter dig som bruger. Vilkårene kan ændres uden varsel, og du er forpligtet til selv at holde dig opdateret om eventuelle ændringer.

Produkt

[jo:ga] Go tilbyder online yogaundervisning, når det passer dig. Med et medlemskab til [jo:ga] Go får du adgang til ubegrænset streaming af alle [jo:ga] Go's videoer. Når du tilmelder dig [jo:ga] Go, skal du udfylde navn og e-mail. Derudover skal du oprette en adgangskode. Når du har gennemført betalingen, har du fuldt adgang til [jo:ga] Go's indhold.

Personlig profil og nyhedsbrev

Når du opretter et medlemskab hos [jo:ga] Go, vil du blive bedt om at vælge en adgangskode Du er ansvarlig for at opretholde fortroligheden af dit password og kontooplysninger. Dvs. at dit medlemskab hos [jo:ga] Go er personligt, og at dine login-oplysninger ikke må videregives eller på anden måde deles med andre. Ved oprettelsen tilmeldes du automatisk [jo:ga] Go nyhedsbrev medmindre dette fravælges. Nyhedsbrevet kan afmeldes når som helst.

Ansvar i forbindelse med brugen af [jo:ga] Go

[jo:ga] Go indhold skal betragtes som vejledende, og [jo:ga] Go kan derfor ikke holdes ansvarlig for potentielle konsekvenser af brugen af [jo:ga] Go videoer. Når du anvender vores yogavideoer, er det således dit ansvar ikke at overskride dine egne fysiske og psykiske begrænsninger og selv sørge for, at du vælger de yogaklasser, der matcher dine færdigheder og evner. Fra tid til anden kan instruktører foreslå justeringer eller brug af udstyr, og det er dit eget ansvar at afgøre, om de foreslåede justeringer eller udstyr er passende for dig og dit niveau.

Varighed og opsigelse

Så længe medlemskabet eksisterer uopsagt, vil der forgå en trækning af medlemskabet pris hver 30. dag fra det tilmeldte kort. Der betales forud. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at kontakte os pr. e-mail på kontakt@jogago.dk, dog senest 8 dage før den næste trækning. Opsiger du dit medlemskab har du fortsat adgang til indholdet hos [jo:ga] Go i den resterende del af den periode, du har betalt for.

Kvittering

Efter tilmelding vil der blive leveret en kvittering pr. e-mail.

Betalingskort udløb

Såfremt dit betalingskort udløber vil der blive fremsendt e-mail med link til fornyelse af kortoplysninger.

Kortoplysninger

Ved tilmelding til automatisk trækning giver du tilladelse til at gemme samtlige nødvendige betalingskortsoplysninger til brug for automatisk debitering af dit betalingskort. Disse oplysninger slettes når aftalen ophører.

Prisen

Alle priser er inklusiv 25% dansk moms medmindre andet er oplyst.

Levering

Når tilmelding er blevet bekræftet, kan den købte services tages i brug og varen kan derfor regnes som leveret.

Refundering

Påbegyndt abonnement refunderes ikke.

Reklamation

Enhver form for reklamation skal rettes direkte til [jo:ga] Go.
Ved spørgsmål til dit køb, kontakt os på kontakt@jogago.dk.